Om Vejleguiderne

Vejleguiderne er et firma der tilbyder guidning i Vejle og Omegn af høj professionel standard. Den sikrer vi gennem, at alle guider skal lave en prøvetur som skal være bestået, før de får lov at guide for os.

Vi samarbejder gerne med alle lokale aktører, uanset om det er firmaer, foreninger eller private, om at lave nyskabende og spændende ture overalt i Vejle kommune og gerne også udenfor denne. Vi er naturligvis også med i Visit Vejles netværk.

Vi hed tidligere Vejle Tours, men i forbindelse med en omlægning af virksomheden, skiftede vi fra 2025 til det mere folkelige navn Vejleguiderne.

Vil du være guide?

Vi søger altid nye dygtige guider i alle aldre og med alle mulige baggrunde. Det vigtigste er, at man har lyst til at være guide.

Du skal være en positiv, glad og smilende person som kan lide at ”være på” og servicere vores gæster, også når det er dårligt vejr, for det er det handler om, når man er guide.

Desuden skal du være en man kan stole på, og du skal være disciplineret, så du – hver gang – kommer til tiden og afslutter dine ture til tiden.

Hvis du vil guide på dansk, skal du kunne tale et klart og tydeligt dansk uden brug af fremmedord. Det samme gælder for andre sprog, du ønsker at guide på. Vi er interesseret i guider der kan guide på alle verdens sprog.

Man behøver ikke at være et omvandrende ”Vejle-leksikon” for at søge job som guide. Vi lærer dig, hvad du har brug for, men viden om Vejle og omegn, samt almenviden generelt, er altid en fordel.

Hvis du har lyst til at blive guide for Vejleguiderne, så send os en mail, hvor du skriver, hvorfor du gerne vil være guide og beskriver din baggrund.